Change your words, change your world.

Egentlig havde jeg planlagt det helt STORE indlæg, fordi denne video gjorde virkelig et stort indtryk på mig. Men kender i det når man bare ikke kan finde ord? Det er i hvertfald det som der er sket for mig i denne sammenhæng. Så i stedet for, ville jeg bede jer om at bruge 1.48 minutter af jeres tid og se denne fantastiske video. Er der forresten nogle af jer som har set Tryg reklamen? Hvis ikk kan i se den her. Dette bliver altså mine ord for idag, håber i alle har det godt.

Eksamen - hvordan er de egentlig blevet til?

Billedet er fundet fra laura laura picture drawer. 

Der er helt sikkert stadig rigtig mange af jer som sidder og bidder negle, fordi i har en eksamen i vente. Og hvis ikke, så har i helt sikkert været igennem nogle tideliger. Men hvorfor er det egentlig at vi skal til eksamen? Jeg har søgt lidt rundt på nettet og fundet frem til eksamenshistore og hvorfor vi går til eksamen. Så hvis ikke dette interessere dig, burde du holde op med at læse videre, for måske du netop nu sidder og læser til eksamen. Det ville jo være dumt at lave en overspringshandling? Jeg er godt nok færdig med min eksamen. Men jeg kan ikke holde helt fri endnu da jeg skal finde praktikplads. Jeg syntes nu stadig at dette er et MEGET vigtigt spørgsmål at få svar på. Så overspingshandling - here I'll come(man skal jo også give sig selv lov at holde lidt pause).


Hvad betyder eksamen?
Eksamen kommer fra det latinske ord "examinarie", og betyder forsøg, prøve eller test. Den som tager eksamen hedder en eksaminand og vedkommende som skal bedømme eksaminanden kaldes en censor. Den har til formål at teste til viden og færdigheder inden for et bestemt emne. Normalt forgår en eksamen verbalt eller skriftligt. Men i nogle tilfælde forgår den også fysik, f.eks. hvis man skal demonstrere et forsøg eller er til en form for idræts eksamen. I nyere tid er gruppeeksamen kommet til, hvor man kan gå flere eksaminander op til samme eksamen. Ens præsentation bliver bedømt med udgangspunkt i en karakterskala. I danmark bruger vi 12-trins skalaen(som om alle ikke vidste det!). 


Det starter i Kina.
Kina var det første land til at indføre en landsækkende eksamen, eller en standadiserende test. Denne blev kaldt for "kejsereksamen" og havde til hovedformål at vælge en egnede kandidat til en statslig stilling. Den blev indført af Sui Dynastiet 605 e.Kr. Denne test blev senere formet til en uddannelse. 1070 år senere blev Filosofikum prøven indført ved lov, af Christian den 5 i 1675 i danmark. Filosofikum testen eller eksamen, var noget man skulle tage før man kunne komme ind på universiteterne. Man blev tester i grammatik, logik, fysik, aritmetik, geometri og astronomi. I 1732 blev noget af indholdet i filosofikum overført til den nye Examen artium også kendt som studentereksamen. Så filosofikum blev mindre alment dannende og mere studieforberedende. Når man havde taget denne eksamen kunne man kalde sig cand.phil indtil 1930 og i 1971 blev filosofikum eksamen/Examen artium afskaffet. Der havde dog været en del ændringer fra 1847 til 1927. Dette skyldes bl.a. at de adgangsgivende eksamener til universiteterne blev rykket til skolerne i stedet.


Filosofikum bliver erstattet af studentereksamen. 
Det er i 1850 man rykker den universitets-adgangsgivende-eksamen, og i 1871 indføre man også en matematisk/naturvidenskabelig linje som man kan vælge i stedet for den sproglige/historiske linje. Ved samme lejlighed afskaffede man muligheden for at tage Examen artium ved universitetet. Fra 1875 havde også kvinder adgang til at tage studentereksamen. I 1903 skiftede skolerne navn fra den hidtil betagnelse "den lærde skole, latinskolen" til gymnasium som er statsejede. Man anvendtete almindeligvis også betegnelsen 'statsskole'.


Studenterhuen ser sit lys.
Studenterhuen kom i brug i Danmark i 1856 efter inspiration fra de første nordiske studentermøder, der begyndte i 1849. Den oprindelige studenterhue fra 1856 var sort med en hvid silkesnor, men i 1880'erne gik de mandlige studenter over til at bruge den nuværende hvide studenterhue med bordeauxfarvet bånd (dengang kaldet sommerhuen). Det var først omkring 1930, at kvindelige studenter tog den hvide studenterhue med bordeauxfarvet bånd til sig. Studenterne bar huen gennem sommeren som et tegn på, at de havde bestået deres eksamen og var klar til at læse videre på en videregående uddannelse.


Studenterhuens traditioner.
Selvom dette emne måske ikke passer særlig godt ind over overskriften, mener jeg at dette er noget som næsten os alle sammen kan relatere sig til, nemlig studenterhuens traditioner. Jeg har sniffet lidt rundt og fundet følgende traditioner.

• Det bringer uheld at tage en studenterhue på, inden man har bestået sin sidste eksamen.
• Det er i dag almindeligt at skrive sin sidste eksamenskarakter inde midt i studenterhuens puld.
• Klassekammerater og venner skriver hilsner i pulden.
• Studenten med det største og/eller mindste hattemål (og/eller studenten med det højeste gennemsnit) må give øl til hele klassen.
• Studenterhuen markeres med hak, klip osv. i forbindelse med bestemte oplevelser eller situationer (fx hak i svedbåndet for hver gang man bliver oppe og fester til solopgang, eller hak i skyggen hvis man kaster op til en fest).
• Students udkårnets navn skrives i huen ved siden af sidste eksamenskarakter.
• Frække aftaler skrives på indersiden af svedremmen.
• En bølge i svedbåndet hvis du hopper i havnen, kun iført huen.
• En firkant i svedbåndet hvis du drikker en kasse øl på 24 timer.
• Hvis studenten kommer til udpumpning rives hele skyggen af.
• Hvis studenten på hospitalet har overskud til at score sygeplejersken eller lægen, rives stormremmen af.
• En modstridende tradition siger dog at hvis man scorer sygeplejersken, får man skyggen tilbage.
• Hvis studenten kysser en af eget køn, vendes korset i panden omvendt.
• Hvis studenten har sex med huen på, klippes et lyn i svedbåndet.
• Der findes hånesange tilknyttet rivaliseringen imellem de forskellige ungdomsuddannelser

sculpture by the sea.

Her får i lige lidt billeder fra min tur til Sculpture by the sea. Jeg kan varmt anbefale at i tager til marselisborg sammen med en kæreste, familie eller ven. Det er en rigtig hyggelig tur. Og som i kan se, fik jeg og min gode ven også lidt at spise. Der er jo fine grasarealer til at holde en lille picnic. Så hvis man er studerende som mig, er det en meget billig løsning til en hyggelig sommerdag. Nu må jeg hellere komme tilbage til eksamenslæsningen. 

Ps. Billederne er ikke redigeret, og jeg har ikke taget billeder af hele kunstværker, da jeg syntes i skal opleve dem på egen hånd i deres fulde pragt. 

Dagens - Sort buksedragt

Her har vi dagens, som egentlig er ved at være lidt gammel. Men bedre en gammel end ingen. Billederne er taget af min søde veninde bag bloggen so-this-season. I dette øjeblik er jeg faktisk på vej ud af døren da jeg skal ud og se sculpture by the sea sammen med nogle venner. Derfor bliver det et meget kort indlæg. Håber i hygger jer der ude (måske de fleste af jer, er til Northside Festival)

Dagens

Her har vi dagens outfit, som rigtigt er fra min weekende i Øster Hurup. Egentlig er det ikke det mest spændene sæt tøj, men jeg syntes nu alligevel at i skulle have billederne. Det er min dejlige kæreste som har været en ualmindelig god fotograf og fået nogle snapshots. På gensyn

Øster hurup.

Her får i lige nogle billeder af det herlige sommerlandskab ved Øster hurup. Jeg har aldrig været der oppe før, men jeg kan godt fortælle at det er et skønt sted. Jeg havde en helt fantastisk god weekende som bestemt ikk blev ringere af at solen skinnede så dejlig. Dagen skal jeg bruge på at få nogle af alle de hængepartier ordnet. Det vil forhåbentlig give mig bedre samvittighed i forhold til det indlæg jeg skrev igår om overspringshandlinger. 

Ha' en god tirsdag der ude.

  

Overspringshandlinger - Hvorfor gør vi det?

Jeg sidder og er lige blevet færdig med lektierne til imorgen, så nu er det vel ok at bruge lidt tid på et blogindlæg. Eller jeg kunne jo godt have brugt tiden på de 127 andre ting jeg ellers står og mangler. Det er bare altid lidt for fristende at lave en overspringshandling. Og vi kan ligeså godt se det i øjnene, at når man allerede sidder med sin computer foran sig kan man jo sagtens lige hurtigt tjekke om der er sket noge nyt på fjæs-book'en, kommet en opdatering på blogger eller tjekke de par sko ud som man har kigge på den seneste måned. Lige pludselig er der gået mange timer og dagens mål bliver udskudt til imorgen. Men hvorfor er det lige at vi ikke bare får tingende gjort, for vi ved jo i sidste ende at man kommer til at stå med dobbelt så meget arbejde end hvad vi havde planlagt. 

Hvad står der på wiki om overspringshandlinger?

Hvis man slår ordet op på wikipedia, er den første beskrivelse som følgende : "Inden for etologien betyder overspringshandling en tilsyneladende irrelevant handling, som et dyr foretager, når dets instinkter giver det selvmodsigende beskeder, så flere uforeneligeadfærdselementer stimuleres samtidig."  Tjoo det giver vel egentlig en meget god mening. Hvis altså man var et dyr som blev styret af sine instinkter. Men vi som mennesker har en for høj intelligens til at blive styret af vores instinkter og derfor styres vi af vores fornuft. Ja ja jeg ved jo godt man ikke kan sige at alle handlinger er lige fornuftige. Faktisk er nogle af dem helt idiotiske, som fx når Lars ven Trier udtalelser sig til Cannes Film festival at han kan forstå hitler. Men hvis vi nu kigger på det helt basale i menneskets psykologi, bliver vi altså hovedsageligt styret af vores fornuft. Det er i hvertfald dette som adskiller os fra dyrene. I og med at en overspingshandling ikke er særlig fornuftig, sætter det bare et endnu større spørgmålstegn ved hvorfor vi så laver dem. 

Buridans æsel.

Der er en filosofisk paradoks ved navn Buridans æsel. Denne går ud på at der er et æsel som står mellem to lige store og helt ens bunker foder, men da æslet ikke kan tage en beslutning om hvilken bunke foder den bør vælge, ender den desværre med at stå i midten og sulte. Dette kan have relation til en overspringshandling på den måde at man har to opgaver man skal løse. Det kan fx være at hele ens lejlighed roder og man derfor snart skal have rodet op, fordi tallerknerne er ved at blive grønne. Den anden opgave kan så være at man skal have lavet sin lektier til imorgen. Her kan et dilemma opstå om hvor hvidt lektierne er vigtigere end oprydningen. Fordi man ikke kan tage en beslutning, vælger man tit den hemmelige løsning nr. tre; at læse en helvedes masse om overspringshandlinger og blive så fascineret af det, at man faktisk vælger at skrive et indlæg om det. Se det er nemlig en overspringshandling.

Mennesket og vores lyst.

Men alligevel føler jeg ikke helt at det netop er derfor jeg laver en overspringshandling. Nu kommer jeg endelig til at bruge noget af min viden fra gymnasiet, for jeg ved ikke hvor mange noveller jeg er blevet trukket igennem af min dansklære fra gymnasiet, som alle sammen har handlet om menneskets konstante behov til at følge sine lyster frem for fornuften. Lysten har altid været en del af mennesket, selv før vores intelligens begyndte at vokse, hvilket gør at det er noget vi har tilfælles med dyrene. Med vores fornuft ved vi godt at lektierne skal laves til imorgen, selvom det bliver træls at komme igennem. Det kan virke uoverskueligt fordi det ikke er noget vi har lyst til, hvor imod, hvis det var vi havde lyst til, vil det være nemmere at gøre. 

En kombination af fornuft og lyst.

En overspringshandling er drevet af vores lyst til at gøre noget mere behageligt. På en måder er lektierne også styret af vores lyster, fordi vi ønsker at opnå et mål, har behov for en god udtagelse og lyst til en god karakter. Måske man kan smelte disse to teorier sammen? Hvis man nu har en meget stor opvask der skal tages og man ved at der går en time før man er færdig, så har man ikke meget lyst til at gå igang. Tværtimod har man lyst til det øjeblik, man er færdig. Vores fornuft siger os at jo hurtigere vi går igang med opvasken, jo længere af dagen har vi til at nyde den er færdig. Men hvis lysten ikke er stor nok til dét øjeblik hvor opvasken er taget, kan det være svært at finde motivation til at gå igang og man ender dermed med en overspigshandling. Det vil altså sige at fornuften og lysten spiller begge en faktor for vores overspingshandlinger.  

Det medføre stress.

Når noget virker uoverskueligt kan det ende med at stresse os, så hvis vi rykker den planlagte oprydning lidt ud i fremtiden, rykker vi dermed også stressen omkring dén for en kort stund. Det mener psykolog Camilla Holst i hvertfald som arbejder ved City terapi. Og måske kan der være noget om det. For vi høre og læser konstant om hvor stresset vores samfund er idag, i forhold til hvad man gjorde i 80'erne. Dette passer perfekt til en undersøgelse som blev gjort af Piers Steel fra University fra Calgary som er ekspert i overspingshandlinger. I følge hans undersøgelser gjorde kun 15% for blot en generation siden overspinghandlinger, mens den nu er helt oppe på 60%. Men når vi laver de her overspringshandlinger bliver vi bare mere og mere stresset ,som munder ud i at vi igen udskyder vores projekter og på den måde får vi sat igang i en ond cirkel.

Hvis du har problemer med overspringshandlinger, så klik her og her og få gode råd og tips til hvordan du undgår dem.