Jeg sidder og er lige blevet færdig med lektierne til imorgen, så nu er det vel ok at bruge lidt tid på et blogindlæg. Eller jeg kunne jo godt have brugt tiden på de 127 andre ting jeg ellers står og mangler. Det er bare altid lidt for fristende at lave en overspringshandling. Og vi kan ligeså godt se det i øjnene, at når man allerede sidder med sin computer foran sig kan man jo sagtens lige hurtigt tjekke om der er sket noge nyt på fjæs-book'en, kommet en opdatering på blogger eller tjekke de par sko ud som man har kigge på den seneste måned. Lige pludselig er der gået mange timer og dagens mål bliver udskudt til imorgen. Men hvorfor er det lige at vi ikke bare får tingende gjort, for vi ved jo i sidste ende at man kommer til at stå med dobbelt så meget arbejde end hvad vi havde planlagt.
Hvad står der på wiki om overspringshandlinger?
Hvis man slår ordet op på wikipedia, er den første beskrivelse som følgende : "Inden for etologien betyder overspringshandling en tilsyneladende irrelevant handling, som et dyr foretager, når dets instinkter giver det selvmodsigende beskeder, så flere uforeneligeadfærdselementer stimuleres samtidig." Tjoo det giver vel egentlig en meget god mening. Hvis altså man var et dyr som blev styret af sine instinkter. Men vi som mennesker har en for høj intelligens til at blive styret af vores instinkter og derfor styres vi af vores fornuft. Ja ja jeg ved jo godt man ikke kan sige at alle handlinger er lige fornuftige. Faktisk er nogle af dem helt idiotiske, som fx når Lars ven Trier udtalelser sig til Cannes Film festival at han kan forstå hitler. Men hvis vi nu kigger på det helt basale i menneskets psykologi, bliver vi altså hovedsageligt styret af vores fornuft. Det er i hvertfald dette som adskiller os fra dyrene. I og med at en overspingshandling ikke er særlig fornuftig, sætter det bare et endnu større spørgmålstegn ved hvorfor vi så laver dem.
Buridans æsel.
Der er en filosofisk paradoks ved navn Buridans æsel. Denne går ud på at der er et æsel som står mellem to lige store og helt ens bunker foder, men da æslet ikke kan tage en beslutning om hvilken bunke foder den bør vælge, ender den desværre med at stå i midten og sulte. Dette kan have relation til en overspringshandling på den måde at man har to opgaver man skal løse. Det kan fx være at hele ens lejlighed roder og man derfor snart skal have rodet op, fordi tallerknerne er ved at blive grønne. Den anden opgave kan så være at man skal have lavet sin lektier til imorgen. Her kan et dilemma opstå om hvor hvidt lektierne er vigtigere end oprydningen. Fordi man ikke kan tage en beslutning, vælger man tit den hemmelige løsning nr. tre; at læse en helvedes masse om overspringshandlinger og blive så fascineret af det, at man faktisk vælger at skrive et indlæg om det. Se det er nemlig en overspringshandling.
Mennesket og vores lyst.
Men alligevel føler jeg ikke helt at det netop er derfor jeg laver en overspringshandling. Nu kommer jeg endelig til at bruge noget af min viden fra gymnasiet, for jeg ved ikke hvor mange noveller jeg er blevet trukket igennem af min dansklære fra gymnasiet, som alle sammen har handlet om menneskets konstante behov til at følge sine lyster frem for fornuften. Lysten har altid været en del af mennesket, selv før vores intelligens begyndte at vokse, hvilket gør at det er noget vi har tilfælles med dyrene. Med vores fornuft ved vi godt at lektierne skal laves til imorgen, selvom det bliver træls at komme igennem. Det kan virke uoverskueligt fordi det ikke er noget vi har lyst til, hvor imod, hvis det var vi havde lyst til, vil det være nemmere at gøre.
En kombination af fornuft og lyst.
En overspringshandling er drevet af vores lyst til at gøre noget mere behageligt. På en måder er lektierne også styret af vores lyster, fordi vi ønsker at opnå et mål, har behov for en god udtagelse og lyst til en god karakter. Måske man kan smelte disse to teorier sammen? Hvis man nu har en meget stor opvask der skal tages og man ved at der går en time før man er færdig, så har man ikke meget lyst til at gå igang. Tværtimod har man lyst til det øjeblik, man er færdig. Vores fornuft siger os at jo hurtigere vi går igang med opvasken, jo længere af dagen har vi til at nyde den er færdig. Men hvis lysten ikke er stor nok til dét øjeblik hvor opvasken er taget, kan det være svært at finde motivation til at gå igang og man ender dermed med en overspigshandling. Det vil altså sige at fornuften og lysten spiller begge en faktor for vores overspingshandlinger.
Det medføre stress.
Når noget virker uoverskueligt kan det ende med at stresse os, så hvis vi rykker den planlagte oprydning lidt ud i fremtiden, rykker vi dermed også stressen omkring dén for en kort stund. Det mener psykolog Camilla Holst i hvertfald som arbejder ved City terapi. Og måske kan der være noget om det. For vi høre og læser konstant om hvor stresset vores samfund er idag, i forhold til hvad man gjorde i 80'erne. Dette passer perfekt til en undersøgelse som blev gjort af Piers Steel fra University fra Calgary som er ekspert i overspingshandlinger. I følge hans undersøgelser gjorde kun 15% for blot en generation siden overspinghandlinger, mens den nu er helt oppe på 60%. Men når vi laver de her overspringshandlinger bliver vi bare mere og mere stresset ,som munder ud i at vi igen udskyder vores projekter og på den måde får vi sat igang i en ond cirkel.
Hvis du har problemer med overspringshandlinger, så klik her og her og få gode råd og tips til hvordan du undgår dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar