lørdag den 18. juni 2011

Eksamen - hvordan er de egentlig blevet til?

Billedet er fundet fra laura laura picture drawer
Der er helt sikkert stadig rigtig mange af jer som sidder og bidder negle, fordi i har en eksamen i vente. Og hvis ikke, så har i helt sikkert været igennem nogle tideliger. Men hvorfor er det egentlig at vi skal til eksamen? Jeg har søgt lidt rundt på nettet og fundet frem til eksamenshistore og hvorfor vi går til eksamen. Så hvis ikke dette interessere dig, burde du holde op med at læse videre, for måske du netop nu sidder og læser til eksamen. Det ville jo være dumt at lave en overspringshandling? Jeg er godt nok færdig med min eksamen. Men jeg kan ikke holde helt fri endnu da jeg skal finde praktikplads. Jeg syntes nu stadig at dette er et MEGET vigtigt spørgsmål at få svar på. Så overspingshandling - here I'll come(man skal jo også give sig selv lov at holde lidt pause).


Hvad betyder eksamen?
Eksamen kommer fra det latinske ord "examinarie", og betyder forsøg, prøve eller test. Den som tager eksamen hedder en eksaminand og vedkommende som skal bedømme eksaminanden kaldes en censor. Den har til formål at teste til viden og færdigheder inden for et bestemt emne. Normalt forgår en eksamen verbalt eller skriftligt. Men i nogle tilfælde forgår den også fysik, f.eks. hvis man skal demonstrere et forsøg eller er til en form for idræts eksamen. I nyere tid er gruppeeksamen kommet til, hvor man kan gå flere eksaminander op til samme eksamen. Ens præsentation bliver bedømt med udgangspunkt i en karakterskala. I danmark bruger vi 12-trins skalaen(som om alle ikke vidste det!)


Det starter i Kina.
Kina var det første land til at indføre en landsækkende eksamen, eller en standadiserende test. Denne blev kaldt for "kejsereksamen" og havde til hovedformål at vælge en egnede kandidat til en statslig stilling. Den blev indført af Sui Dynastiet 605 e.Kr. Denne test blev senere formet til en uddannelse. 1070 år senere blev Filosofikum prøven indført ved lov, af Christian den 5 i 1675 i danmark. Filosofikum testen eller eksamen, var noget man skulle tage før man kunne komme ind på universiteterne. Man blev tester i grammatik, logik, fysik, aritmetik, geometri og astronomi. 1732 blev noget af indholdet i filosofikum overført til den nye Examen artium også kendt som studentereksamen. Så filosofikum blev mindre alment dannende og mere studieforberedende. Når man havde taget denne eksamen kunne man kalde sig cand.phil indtil 1930 og i 1971 blev filosofikum eksamen/Examen artium afskaffet. Der havde dog været en del ændringer fra 1847 til 1927. Dette skyldes bl.a. at de adgangsgivende eksamener til universiteterne blev rykket til skolerne i stedet.


Filosofikum bliver erstattet af studentereksamen. 
Det er i 1850 man rykker den universitets-adgangsgivende-eksamen, og i 1871 indføre man også en matematisk/naturvidenskabelig linje som man kan vælge i stedet for den sproglige/historiske linje. Ved samme lejlighed afskaffede man muligheden for at tage Examen artium ved universitetet. Fra 1875 havde også kvinder adgang til at tage studentereksamen. I 1903 skiftede skolerne navn fra den hidtil betagnelse "den lærde skole, latinskolen" til gymnasium som er statsejede. Man anvendtete almindeligvis også betegnelsen 'statsskole'.


Studenterhuen ser sit lys.
Studenterhuen kom i brug i Danmark i 1856 efter inspiration fra de første nordiske studentermøder, der begyndte i 1849. Den oprindelige studenterhue fra 1856 var sort med en hvid silkesnor, men i 1880'erne gik de mandlige studenter over til at bruge den nuværende hvide studenterhue med bordeauxfarvet bånd (dengang kaldet sommerhuen). Det var først omkring 1930, at kvindelige studenter tog den hvide studenterhue med bordeauxfarvet bånd til sig. Studenterne bar huen gennem sommeren som et tegn på, at de havde bestået deres eksamen og var klar til at læse videre på en videregående uddannelse.


Studenterhuens traditioner.
Selvom dette emne måske ikke passer særlig godt ind over overskriften, mener jeg at dette er noget som næsten os alle sammen kan relatere sig til, nemlig studenterhuens traditioner. Jeg har sniffet lidt rundt og fundet følgende traditioner.

    • Det bringer uheld at tage en studenterhue på, inden man har bestået sin sidste eksamen.
    • Det er i dag almindeligt at skrive sin sidste eksamenskarakter inde midt i studenterhuens puld.
    • Klassekammerater og venner skriver hilsner i pulden.
    • Studenten med det største og/eller mindste hattemål (og/eller studenten med det højeste gennemsnit) må give øl til hele klassen.
    • Studenterhuen markeres med hak, klip osv. i forbindelse med bestemte oplevelser eller situationer (fx hak i svedbåndet for hver gang man bliver oppe og fester til solopgang, eller hak i skyggen hvis man kaster op til en fest).
    • Students udkårnets navn skrives i huen ved siden af sidste eksamenskarakter.
    • Frække aftaler skrives på indersiden af svedremmen.
    • En bølge i svedbåndet hvis du hopper i havnen, kun iført huen.
    • En firkant i svedbåndet hvis du drikker en kasse øl på 24 timer.
    • Hvis studenten kommer til udpumpning rives hele skyggen af.
    • Hvis studenten på hospitalet har overskud til at score sygeplejersken eller lægen, rives stormremmen af.
    • En modstridende tradition siger dog at hvis man scorer sygeplejersken, får man skyggen tilbage.
    • Hvis studenten kysser en af eget køn, vendes korset i panden omvendt.
    • Hvis studenten har sex med huen på, klippes et lyn i svedbåndet.
    • Der findes hånesange tilknyttet rivaliseringen imellem de forskellige ungdomsuddannelser